Om Bonum Development

Hvem er vi?

Bag Bonum Development står ejer og direktør Lars Svensen, der siden 1998 har været selvstændig og stået bag udvikling og opførelse af en række byggeprojekter.

Bonum Development har hjemadresse i sønderjyske Tønder, men vi finder som oftest vores udviklingsprojekter i København, hvor byggeaktiviteten er størst. Det betyder dog ikke, at vi kun er interesseret i københavnerprojekter. Vi har stået for projekter fra 1.000 kvadratmeter til 10.000 kvadratmeter og fra klassiske ejendomme med boliger og erhverv til modulbyggerier i stål og genanvendeligt materiale.

Vores værdier

Byggeprojekter med sjæl

Bonum Development udvikler byggeprojekter. Når vi bygger nyt, sker det med stor respekt for omgivelsernes og grundens kvaliteter. Vi tager altid hensyn til den eksisterende beplantning, niveauforhold og udsyn. Bæredygtighed og klimasikring er også en selvfølge i vores udviklingsarbejde.

Vi tager også gerne udgangspunkt i gammel bygningsmasse. Vi elsker udfordringen i at skabe moderne, funktionelle og bæredygtige løsninger med respekt for historien og bygningens sjæl. Derfor forsøger vi at bevare de oprindelige materialer og gode håndværksmæssige kvaliteter, så vidt det er muligt.

Vi bygger på tillid

For os er et ord et ord, og vi mener det, når vi siger, at vi er til at stole på. Det vigtigste for os er, at de investorer, vi samarbejder med, kan være trygge og have tillid til, at vi har styr på processer og byggeprojekterne som helhed. Derfor har vi fuld fokus på gennemsigtighed og på at aflevere byggerier på en veldokumenteret måde. Når vi afleverer byggeriet, afleverer vi også al relevant dokumentation vedrørende byggeriet.

Vi tror på ordentlighed – også på byggepladsen

I Bonum Development er vi primært et administrations- og udviklingsfirma og løser opgaver i fag-, hoved- og totalentrepriser. Derfor har vi ikke vores egne håndværkere ansat på byggepladserne, men det betyder ikke, at vi ikke værner om den gode, sikre arbejdsplads. Vi indgår kun kontrakter med samarbejdspartnere og leverandører, som vi kan stå inde for, også når det gælder arbejds- og sikkerhedsforhold. Vi har et tæt og respektfuldt samarbejde med vores leverandører og entreprenører og god dialog med deres forening.